Slip af med iskias smerter!

Hvad er iskiasnerven?

Iskiasnerven er kroppens længste nerve, som løber fra lænden og bækkenet ned gennem bagsiden af benene til fødderne. Iskiassmerter dækker derfor både over smerter i lænd, baller, ben og fødder.

Iskiasnerven fungerer som en ledning, der sender signaler fra din hjerne og ud i dine muskler og tilbage igen. Opstår der derfor problemer med iskiasnerven, kan du altså udover smerter også opleve forstyrrelserne af følelsen i dine ben – den følelse, som vi også kender fra et ‘sovende’ ben – men du vil også kunne opleve svækkelse af muskulaturen omkring det ramte område.

Problemer med iskias giver ofte smerter, der stråler fra ryggen ned igennem baglåret og læggen. Dette opstår typisk, fordi iskiasnerven:

• Bliver irriteret på grund af betændelse
• Bliver trykket
• Eller fordi der er stramhed omkring nerven

Der kan altså være forskellige årsager til iskiassmerter, og derfor vil behandlingen af smerterne også variere alt afhængigt af, hvad der ligger til grund for dine smerter i iskiasnerven.

Vejen til helbredelse begynder med en grundig undersøgelse

Da behandlingerne skal tage udgangspunkt i årsagen til smerten, vil vi altid begynde med at foretage en grundig undersøgelse, for at afklare årsagen til dine smerter.

iskias giver ubehagelige smerterNår årsagen er klarlagt, vil vi påbegynde den fysioterapeutiske behandling. De fleste patienter vil allerede efter få behandlinger opleve færre smerter, og de vil igen få normaliseret hverdagen.

Som et led i behandlingen vil vi udarbejde et træningsprogram med simple øvelser, som kan være med til at afhjælpe dit problem og mindske smerterne.

Du vil lære, hvordan du bruger kroppen i din dagligdag, så iskiasnerven får så optimale arbejdsforhold som muligt i fremtiden.

Det er vores erfaring, at de fleste kommer sig over smerter i iskias, når de har gennemgået et behandlingsforløb på Vejle Rygklinik.

Jo før du kommer i gang med behandlingen, des hurtigere kan du blive fri for smerterne.

Du skal også være velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Online booking

Lær nemme øvelser, der hjælper dig af med smerter i iskiasnerven.

Iskiassmerter opleves på samme måde, men de tre årsager skal have forskellig behandling. De opstår ofte som følge af blandt andet overbelastning, slidgigt, diskusprolaps eller gennem medicinsk beskadiget nervevæv.

Smerterne kan gå fra at være lettere irriterende til at være totalt invaliderende. Foruden smerterne kan man som tidligere nævnt også opleve nedsat kontrol og kraft i benet eller følelsesløshed.

Omfanget af smerterne og intensiteten af disse afhænger af, hvilken årsag der ligger til grund for problemet – og derfor skal der også forskellige behandlingsmetoder i spil afhængigt af årsagen for at kunne behandle det ramte område. Vi har nedenfor listet de mest klassiske symptomer og behandlingsforløb for de forskellige typer af iskiassmerter, så du kan blive klogere på den mulige baggrund for dine smerter.

Irritation omkring nerven på grund af betændelse

Irritation omkring nerven opstår ofte i forbindelse med for lidt plads til nerven og akutte skader, som vi ofte ser ved tilstande som revner på diskus eller diskusprolapser. De klassiske symptomer på irritation omkring nerven er:

• Varierende smerter og smerteintensitet
• Smerter i tilfælde, hvor nerven strækkes (gående, stående og siddende stillinger)

I akutfasen af iskiassmerterne er det vigtigt at restituere og aflaste din iskias. Dette kan gøres ved hjælp af øvelser, hvor du ligger på siden og trækker benene op under dig selv. På den måde giver du mere rum til nerven, som derefter kan bevæge sig ind i helings- og genoptræningsfasen. I disse faser vil vi også bidrage med en plan over din genoptræning og intensiteten af denne.

Tryk på iskiasnerven

Tryk på iskiasnerven karakteriseres oftest som en nerve, der er hævet op og af den grund sidder i klemme i lænden. Vi kender det typisk som en udbuling af diskus, slidgigt eller diskusprolaps. Derfor stemmer de typiske symptomer på denne tilstand også overens med de symptomer, som vi kender fra den velkendte diskusprolaps:

• Smerter fra lænd og ned i benene – og i nogle tilfælde ned i fødderne
• Prikken og stikken i benet
• Besvær med at gå på tå og hæl
• Stivhed og smerter i ryggen
• Konstante eller skiftende smerter i ryg og ben

Lider du af denne type iskiassmerter, vil det i de fleste tilfælde være muligt at dæmpe smerterne og mildne trykket på nerven ved hjælp af træning og udspænding. I tilfælde hvor smerterne er vedvarende til trods for træning ved for eksempel diskusprolapser, kan det være nødvendigt med en operation for at fjerne trykket på nerven. Dette sker dog kun i 10% af tilfældene, da det som oftest er muligt at træne trykket væk.

Stramhed omkring iskiasnerven

Stramhed omkring iskiasnerven opstår oftest som resultat af arvæv i selve nerven eller det omkringliggende bindevæv som følge af heling efter en diskusprolaps eller en tidligere operation i selve nerven. Denne form for iskiassmerter opstår derfor kun, hvis nervens udsættes for stræk. Dette kan opstå ved følgende:

• Hvis du står foroverbøjet og strækket dermed sker i lænden
• Hvis du sidder ned i en stilling, hvor dine ben er strakte ud

Det vil som regel være muligt at behandle denne type smerter med en tilrettelagt genoptræning, hvor nerven hverken under- eller overbelastes. Har du derfor smerter i din iskias grundet stramhed, så vil vi kunne udarbejde en plan for din genoptræning, som er tilrettelagt med udgangspunkt i omfanget af dine smerter.

Da behandlingerne skal tage udgangspunkt i årsagen til iskiassmerten, vil vi altid begynde med at foretage en grundig undersøgelse for at afklare årsagen til dine smerter. På den måde sikrer vi, at vi lægger en plan for det rette behandlingsforløb til lige netop din type af iskiassmerter.

Når årsagen er klarlagt, vil vi påbegynde den fysioterapeutiske behandling. De fleste patienter vil allerede efter få behandlinger opleve færre smerter, og de vil igen få normaliseret hverdagen. Som et led i behandlingen vil vi udarbejde et træningsprogram med simple øvelser, som kan være med til at afhjælpe dit problem og mindske iskiassmerterne.

Du vil lære, hvordan du bruger kroppen i din dagligdag, så iskiasnerven får så optimale arbejdsforhold som muligt i fremtiden. Dette vil ske på baggrund af en grundig gennemgang af dine normale dagligdag, så vi kan få indført øvelser eller arbejdsstillinger, der på bedst mulig vis kan støtte din iskias og på den måde afhjælpe dine smerter, så du kan få din dagligdag tilbage uden problemer med smerter i lænd og ben.

Det kan i særtilfælde være nødvendigt med operation, hvis ikke du oplever bedring i løbet af de første 4-8 ugers behandling. Dette sker dog sjældent, da de fleste problemer med smerter i iskias kan afhjælpes med fysioterapeutisk behandling og struktureret genoptræning.

Det er vores erfaring, at de fleste kommer sig over smerter i iskias, når de har gennemgået et behandlingsforløb på Vejle Rygklinik. Jo før du kommer i gang med behandlingen, des hurtigere kan du blive fri for smerterne.

Sidder du tilbage med spørgsmål eller har et ønske at komme ind forbi vores klinik til et tjek, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi står gerne til rådighed til både spørgsmål og rådgivning med hensyn til dine problemer. Vi hjælper også med andre behandlinger, som nakkesmerter, ryg og lænd, kroniske smerter og meget mere. 

iskias giver ubehagelige smerter

Brug for hjælp?

udtalelser

certificeret klinikker