Behandling af hovedpine

Hvor stammer hovedpinen fra?

Hovedpine kan stamme fra nakke og skuldre, og den opstår ofte, fordi vi anbringer hovedet i en uhensigtsmæssig position i længere tid. Smerter i hovedet, der stammer fra nakken, bliver ofte kaldt spændingshovedpine eller udstrålende hovedpine. Men det kan også ligne et migræneanfald.

Bliv undersøgt og find ud af årsagen til din hovedpine. Få den rette behandling af hovedpine og lær en række simple øvelser, der hjælper dig af med problemet og smerterne. Du får også viden om, hvordan du forebygger nye anfald.

Online booking

Den primære og sekundære hovedpine

Hovedpine kan kategoriseres i to typer – den primære- og sekundære hovedpine. Den primære hovedpine indbefatter blandt andet spændingshovedpine, migræne eller udstrålende hovedpine. Den sekundære hovedpine skyldes derimod anden sygdom, som for eksempel infektion eller mere alvorlige sygdomstilfælde.

Symptomerne på den primære hovedpine kan variere meget, men omfatter oftest smerter i nakke, baghoved eller hovedet, og denne smerte strækker sig ofte mellem mild til moderat intensitet. Smerterne kan føles som alt fra konstant trykkende eller pressende smerte i hovedet og til den mere intense og pulserende smerte, som oftest ses i migræneanfald.

Symptomerne på den sekundære hovedpine er mere alvorlige, og kan ledsages af flere sygdomssymptomer som feber, nakkesmerter, svimmelhed, opkast og synsforstyrrelser. Hvis du oplever følgende symptomer som følge af din hovedpine, så bør du konsultere med din egen læge hurtigst muligt for at tjekke alvoren af dine symptomer.

Slip af med din hovedpine og lær at forhindre, at den kommer igen

Hovedpine er blandt de mest invaliderende sygdomme, og er således også et af de mest almindelige problemer, som den danske befolkning lider af. Op til 80% af den danske befolkning lider af hovedpine i løbet af ét år, og den mest udbredte type hovedpine er spændingshovedpinen.

Der er desværre mange, som anser hovedpinen som noget, de må lære at leve med, selvom der findes gode muligheder for behandling af netop dette problem. Undersøgelser viser ofte, at hovedpinen opstår som resultat af spændinger og låsninger i nakke og skulder, og denne type hovedpine er heldigvis mulig at lindre med behandling.

De to typiske hovedpiner, som vi behandler hos Vejle Rygklinik, er spændingshovedpinen og udstrålende hovedpine. Har du derfor problemer med migræneanfald, så anbefaler vi, at du konsulterer med din egen læge, da symptomerne herpå ofte bunder i andre årsager end muskelspændinger. Du kan blive klogere på de to hovedpinetyper, som vi behandler på klinikken, herunder.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpinen kan opstå som resultat af stress, mentalt pres eller spændinger i muskulaturen i nakken. Til tider kræver behandling af hovedpinen, at der både arbejdes med krop og psyke. Vi er specialister i at give den rette behandling af spændingshovedpiner, og vi sikrer, at du går fra behandlingen med en række øvelser, som du kan udøve derhjemme til afhjælpning af spændingerne og smerterne.

Hvad angår behandlingen af den psykiske faktor i spændingshovedpiner, så bør du selv gøre dig overvejelser omkring din pågældende situation, og hvordan du vil kunne ændre situationen og nedsætte stress eller mentalt pres. Dette er en essentiel del af behandlingen, da det ellers vil kunne resultere i en tilbagevendende spændingshovedpine.

Udstrålende hovedpine

Udstrålende hovedpine er karakteriseret ved enten ensidig eller dobbeltsidig hovedpine, der primært er placeret i baghovedet, og denne hovedpine kan resultere i udstråling til hovedet og ansigtet. Du har ofte også nakkesmerter og -spændinger i forbindelse med denne form for hovedpine.

Årsagen til denne type hovedpine er som regel relateret til spændinger i nakken udløst af forkerte bevægelser eller nedsat led funktion i øverste del af nakken. Smerterne kan forværres ved bevægelse af nakken eller ved at holde nakken i samme stilling for lang tid ad gangen.

Behandling af den type hovedpine rettes ofte mod den nedsatte bevægelighed af nakken og leddene i den øvre del af nakken. Dette sker ved led manipulation, hvor du vil få styrke- og strækøvelser af leddene med det formål at få bevægelighed tilbage i den del af nakken, og denne form for øvelser vil ligeledes bidrage til afspænding af nakke og baghoved.

Hovedpine kan skyldes mange ting – Din nakke er en af dem!

Som teksten har indikeret, så kan hovedpine skyldes mange ting og oftest ses det, at smerter og spændinger i nakken er årsagen til det. For at kunne komme med den rette behandling af hovedpine, så undersøger vi, om din nakke er årsag til din hovedpine. Ved test af din nakke gennem stillinger, bevægelser og manuelle test kan vi afgøre, om din hovedpine stammer herfra.

Belastninger i din dagligdag kan udløse hovedpine fra nakken. Det kan for eksempel være uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, som for eksempel stillesiddende arbejdsstillinger, hvor nakken holdes i samme arbejdsposition over en lang periode. Du vil ud fra en vurdering af din dagligdag lære at ændre dine stillinger på en måde, der er bedre for dig.

Du vil også lære øvelser, der modvirker belastningen, og som du vil kunne udøve fremadrettet for at undgå et tilbagevendende problem med hovedpine.

Hovedpine kan skyldes andre årsager end nakken. Hvis det efter undersøgelsen vurderes, at det kunne være tilfældet, vil vi tage kontakt til din egen læge, som vil hjælpe med behandling af hovedpinen.

Bestil en tid til behandling af hovedpine

Vejle Rygklinik har flere års erfaring med behandling af hovedpine, og vi har stort kendskab til de bivirkninger, der kan være tilstødt. En undersøgelse på klinikken kan hjælpe til at stille den rigtige diagnose – hvad end det drejer sig om spændingshovedpine, udstrålende hovedpine eller noget helt tredje.

Vi står også gerne til rådighed med hensyn til rådgivning af lige netop dit problem, og vil i de fleste tilfælde kunne hjælpe med en behandling af hovedpinen. Hvis ikke vi vil kunne være behjælpelige med behandling af hovedpinen, vil du blive henvist til egen læge, som vil finde en løsning på problemet.

Har du spørgsmål til vores behandling af hovedpine eller til andre behandlinger på klinikken, så er du altid velkommen til at ringe til Simon på 53 82 25 75. Så står vi klar til at afhjælpe dig med dine problemer, hvad end det drejer sig om behandling af hovedpine eller andre gener.

Behandling af hovedpine

Brug for hjælp?

udtalelser

certificeret klinikker