Jeg bliver ofte stillet spørgsmålet “Tror du jeg skal have en scanning?”
Ofte vil man gerne have en scanning fordi man tænker: “man må da kunne se hvad der er galt”
Men det kan man ikke altid!- Forskningen har vist at:
- Nogle mennesker ligner en million på en scanning – men har ulidelige smerter.
- Andre ser helt nedslidte ud, men har aldrig haft ondt.
I et studie om smerter i lænden fra Finland fandt man at:
- Knap 50% af dem uden smerte havde slidforandringer (øverste røde cirkel)
- Knap 30% af dem med smerte havde ingen slidforandringer (nedeste røde cirkel)
Det betyder, at man kan ikke sætte lighedstegn mellem smerter og de forandringer man finder på scanninger.
Kilde: Does Lumbar Disc Degeneration on Magnetic Resonance Imaging Associate With Low Back Symptom Severity in Young Finnish Adults? Takatalo et al, Spine 2011
Så hvad betyder det for dig?
- Den gode nyhed er, at fysioterapeuten kan hjælpe selvom du har slidforandringer.
- Den dårlige nyhed er, at en scanning ofte ikke kan fortælle dig hvorfor du har ondt.
En scanning kan:
- Be- eller afkræfte mistanker om dit problem, som vi har fået gennem undersøgelse af dig.
- Se om der er noget som er gået i stykker.
- Hjælpe kirurgerne til at vurdere, om du vil have gavn af en operation.
Normale fund på scanning hvis du er over 20 år:
-
- Degenerative forandringer
- Degenerative diskus/ afsmalet diskus
- Facetleds arthose.
Mængde af fund på scanning stiger med alderen ,og det er normalt.
Det betyder i bund og grund, at du har overlevet og at det kan ses på din ryg – lige som rynkerne i dit ansigt. Det bedste danske ord ville være alderssvarende forandringer.
Hvad kan man gøre ved det?
- Man kan ikke helbrede de forandringer man ser på scanning – men husk på, at man godt kan have forandringer på scanning uden af have ondt.
- Træning har vist sig, at have en positiv påvirkning på smerter uafhængig af graden af forandringer – men hvad der skal trænes varierer fra person til person.
- Ved en undersøgelse vil man kunne teste sig ud af, hvad der er bedst for dig at gøre – og om der er nogle ting som du helst ikke skal gøre.
Hvis du vil ønsker en individuel undersøgelse og rådgivning så book en tid her