Smerter i led og muskler

SMERTER I MUSKLER OG LED


Hvis du går rundt med smerter i muskler og led i din hverdag, så kan et behandlingsforløb hos os i Vejle Rygklinik være en mulig løsning på dit problem. Når du starter et behandlingsforløb hos os, får du behandling af dine muskler og led, som både lindrer dine smerter og bidrager til din krops funktionsniveau.

Vi har mange års erfaring med og ekspertise inden for området, og du vil derfor være sikret kompetente behandlere, som skræddersyr et forløb, der passer til lige netop dine smerters omfang og årsag. Du kan i nedenstående tekstafsnit blive endnu klogere på de hyppigste årsager til muskel- og ledsmerter, som vi behandler hos Vejle Rygklinik, samt hvordan et klassisk behandlingsforløb forløber sig hos os.

Online booking


Vejle Rygklinik er specialist i rådgivning og behandling af smerter


Med jævne mellemrum oplever vi klienter, der kommer ind forbi os i klinikken med alle former for smerter i muskler og led. Har vi brugt vores muskler efter, at de har været i ro for lang tid ad gangen, så opstår der ømhed og stivhed i muskler og led, men dette vil i de fleste tilfælde heldigvis fortage sig igen.

Der er desværre mange, der går rundt med mere kroniske smerter. Smerterne kan have baggrund i flere ting, men nogle af de hyppigste årsager til smerter i muskler og led kan inddeles i to forskellige grupper:

• Overtræning og belastningsskader
• Ulykker og mén efter medicinsk behandling

Årsagen til smerter i muskler og led kan også være forårsaget af andre systemer i kroppen, som ikke nødvendigvis stammer fra muskler og led. Du kan opleve smerter i muskler og led som resultat af en klemt nerve i nervesystemet. Det kan også være forårsaget af smerter i vores kredsløb, såsom blodåre – og disse kan dermed også resultere i muskel- og ledsmerter. Til sidst kan det også opstå som refererede smerter, som for eksempel smerter i arme og ben i tilfælde af mere alvorlige sygdomsforløb som hjerteproblemer.

Hos Vejle Rygklinik arbejder vi hovedsageligt med muskel- og ledsmerter forårsaget af de ovenstående tilfælde som belastningsskader og/eller ulykker og mén efter medicinsk behandling.

På trods af at smerterne kan føles ens, er det ofte forskellige behandlingsmetoder, der skal til for at komme smerterne til livs. Det er derfor vigtigt for os at udføre en komplet undersøgelse af dine smerter, så vi kan igangsætte den rette behandling til lige netop dine problemer. Nedenfor kan du blive klogere på et typisk behandlingsforløb for behandlingen af muskel- og ledsmerter hos os.


Et typisk behandlingsforløb for smerter i muskler og led


I enkelte tilfælde vil du kunne afhjælpe dine smerter ved en styrkelse af dine led og muskler. Dette kan gøres ved træning uden for meget belastning som moderat cykling og svømning. Træningsformer som disse skaber gode bevægemønstre, der kan forebygge smerterne i muskler og led.

Hos Vejle Rygklinik kan vi med baggrund i vores ekspertise give dig den bedst mulige rådgivning til øvelser og træningsformer, som i nogle tilfælde vil kunne afhjælpe dine smerter uden videre behandling. Oplever du dog, at dine smerter ikke aftager efter et par uger eller er dine smerter tiltagende, så har du ligeledes mulighed for at indgå i et mere intensivt behandlingsforløb hos os.

Forløbet vil indledningsvist indebære en undersøgelse af dine muskel- og ledsmerter, intensiteten heraf og omfanget af smerterne. Dernæst vil vi påbegynde den fysioterapeutiske behandling af de ramte områder, samt udarbejde en plan for dit kommende genoptræningsforløb.

Dette forløb vil indeholde grundlæggende øvelser og bevægelsesformer, som skal bidrage med at eliminere dine smerter og samtidig forebygge potentielle nye smerter i muskler og led. I den første tid af dit genoptræningsforløb kan du opleve stivhed i dine muskler. I dette tilfælde er ømhed og smerter i musklerne godartet, og efter noget tid vil musklerne blive bygget bedre op, og de vil derfor blive vant til træningen. Stivheden og smerter vil derfor også løbende aftage.


Book et behandlingsforløb hos Vejle Rygklinik


Vejle Rygklinik har ekspertisen til at hjælpe dig af med smerterne, uanset hvordan de er opstået. Som certificeret McKenzie fysioterapeut på højeste internationale kompetenceniveau er Simon fra Vejle Rygklinik desuden specialiseret i både rådgivning og behandling af dine skader og smerter i muskler og led.

Efter endt behandling på Vejle Rygklinik vil vi give dig nogle gode råd og øvelser med hjem. På den måde kan du selv være med til at forebygge, at smerterne kommer tilbage.

Smerterne i muskler og led kan udvikle sig til noget mere alvorligt, hvis du ikke søger behandling. Hvis du oplever smerter i ryg og lænd, er det desuden vigtigt at få hjælp hos en fysioterapeut, så det ikke udvikler sig til noget mere alvorligt – som f.eks. en diskusprolaps.

Skulle dette dog være tilfældet, vil vi også kunne lave en undersøgelse af omfanget heraf og derigennem udarbejde et behandlingsforløb til lige netop denne skade.


Kontakt og tidsbestilling!


Har du spørgsmål til, hvordan du kan komme af med dine smerter i muskler og led, så er du altid velkommen til at ringe til os. Vi står gerne til rådighed til at hjælpe, hvad end det drejer sig om rådgivning til lige netop smerter i muskler og led eller en helt anden behandling.

Du vil også nemt og sikkert kunne foretage en tidsbestilling herover, så vi i fællesskab kan få lindret dine smerter og løsnet op dine muskler og led. Det eneste, du skal foretage dig, er at udfylde dine oplysninger og vælge den tid, som passer dig bedst at møde op i klinikken.

Hos Vejle Rygcenter står vi altid klar til at hjælpe dig af med dine smerter i nerver, led og muskler. Og vi hjælper også med henvisningen til egen læge, hvis ikke vores behandlingsforløb vil kunne afhjælpe dine problemer.


Tilskud fra “Danmark”


Det er ikke længere nødvendigt at få en lægehenvisning for at få tilskud fra “Danmark” for din behandling hos os. Det kræver blot, at du er medlem. Vi er vant til papirarbejdet og hjælper gerne med at indberette til “Danmark”, så du ikke behøver at bruge energi på det.

simon simonsen

Brug for hjælp?

udtalelser

certificeret klinikker